Har du undret dig over, hvordan improskuespillere eller standupkomikere skaber en scenisk fortælling spontant uden forberedelse?
Jeg kan lære dig at improvisere ligesom dem. Det er et spørgsmål om træning – og lyst, selvfølgelig.
Impro-teater er ofte mere kropslig end standup, måske bruges kostumer og rekvisitter, og flere personer optræder sammen. Standupkomikeren står alene på scenen, showet er mere verbalt og kan være lært udenad – men i så fald er det ikke improvisation.
Improvisation bygger på evnen til hurtigt at få ideer, og den evne kan du konditræne dig til. Alle, der ikke har kognitive vanskeligheder, kan lære at producere ideer lynhurtigt og på stribe. Det kræver tre ting: En beslutning om at ville. En periode, hvor man øver sig. Og en fortsat praksis, der holder konditionen ved lige.

Alle kan lære at improvisere
Samtidig med, at kreativiteten kommer op i gear, skal du lære nogle teknikker til at skabe en scene eller fortælling. En af dem hedder ”stol på din fantasi” og går ud på at opøve tillid til, at du altid vil få en frelsende idé, når du har brug for den på scenen. For det vil du. De fleste kan blive så trygge ved at improvisere foran andre, at de laver hæderlig eller ligefrem habil impro eller comedy. Jeg har set en del mennesker, der aldrig har optrådt før, blive helt høje over så let og sjovt, det er.
Jeg underviser både begyndere og øvede. Min baggrund er, at jeg har været impro-spiller siden 18 årsalderen og har deltaget i kurser blandt andet med pioneren Keith Johnstone. Mens jeg var ung studerende, supplerede jeg SU´en ved at undervise i impro på aften- og højskoler.
Undervisningen er verbal, kropslig og bygger på samarbejde. Den enkelte er rigtig meget på gulvet i skiftende konstellationer med de andre deltagere. Som lærer skaber jeg et trygt rum, hvor alle investerer noget af sig selv – et rum, hvor man tør dumme sig.

5 grundregler i improvisation
Alle kurser begynder med kollektiv opvarmning af krop, stemme og kreativitet. Indholdet kan se sådan ud:
Gennem en række øvelser læres de fem grundregler i impro:
- Sig ja! (Acceptér alle bud og ideer).
- Hjælp hinanden. (Impro er holdarbejde).
- Brug altid din første idé. (Vurdering blokerer flowet).
- Ikke tænke forud. (Koncentrer dig om nuet og reager på dét).
- Kom igen! (Alle improvisatorer bøffer ind imellem. Læg det bag dig).
Vi arbejder med status: Afprøver de tegn på underkastelse eller dominans, som en karakter kan vise med krop, stemme, ord og handling. Leger med statuskamp og statusbytte i improviserede scener med to personer.
Vi arbejder også med nultekster, der er ultrakorte, enkle, fikserede replikskifter uden information om hvem, hvad, hvor og hvorfor. Herfra gestalter spillerne karakterer og skaber handlingen.
Improvisationskursus for øvede
Her kan vi arbejde med sværere øvelser, og jeg giver tættere feedback. I gruppen kan det være i form af sidecoaching under scenerne, og individuelt får spillerne tips til at forbedre deres teknik.
En avanceret øvelse kan gå ud på, at spillerne hverken må tale eller mime, men skal skabe en scene ved at iagttage og reagere på hinandens subtile kropssprog. Den kan bestå i, at hver spiller får et dyr, der skal skinne igennem rollen – en hest, en gedde, en krokodille… Andre eksempler er Syngende tanker, hvor spilleren på instruktørens signal skal synge, hvad vedkommendes karakter lige nu i hemmelighed tænker på. Og Baglæns, hvor gruppen spiller en scene baglæns: Sidste replik siges først, derpå næstsidste osv., og man bevæger sig baglæns.
På kurser for øvede kan arbejdes med longform, det vil sige lange fortællinger med gennemgående karakterer i flere akter. Ligeledes kan jeg hjælpe grupper med at frembringe manuskripter ved hjælp af improvisation.
