Bliv en bedre taler

Morten Lis øvelse tæt beskæring
Her træner vi bugstøtten i en-til-en stemmetræning.

Dette er et kursus i at tale til andre med personlighed og autoritet. Det kan være ved møder i den fysiske verden, siddende ved et bord eller stående på et gulv eller podium. Det kan også være medieret: Du er vært på en podcast eller taler ved et onlinemøde eller optager en video. Kurset tilrettelægges efter deltagere og formål. Retter det sig imod medieproduktion (audio, video), vil optagelse indgå.

En taler arbejder dels med krop, stemme, nærvær og dels med historien: Hvad har jeg på hjerte? Hvem taler jeg til, og hvordan opnår jeg det ønskede af kommunikationen? Deltagerne introduceres til øvelser, der styrker kropslig jordforbindelse, artikulation, stemmeleje, nærvær og evnen til at improvisere.

Som deltager kommer du ud på gulvet en stor del af tiden, og du kommer til at holde små oplæg i en kærlig, afvæbnende atmosfære. Alle giver og modtager feedback, derfor anbefales en holdstørrelse på maks. otte deltagere.

Kurset har to spor. Det ene drejer sig om at finde sin egen stemme, personlighed og autoritet, når man taler uden forberedelse ved for eksempel et møde. Det andet drejer sig om at planlægge og gennemføre et oplæg uden manus, eventuelt støttet af noter (cue cards). Vi gennemgår forskellige typer af situationer og drøfter, hvilken form de kalder på fra taleren.

Deltagere, der ønsker det, kan blive optaget på video. Med en video kan man iagttage dig selv som en udenforstående, få blik for sine styrker og for, hvad man kan forbedre som taler.


Kursus i taletræning, eksempel

  • Opvarmning af krop og stemme
  • Improvisationsteknik og tryghed i at improvisere
  • At fortælle en historie uden forberedelse
  • At planlægge et oplæg (formål, rammer, publikum, relation mellem taler og sal)
  • At holde et oplæg
  • Mentale teknikker til at overkomme nervøsitet
  • Afrunding: Hvad lærte jeg, og hvordan kan jeg bringe det lærte i spil?

Skriv gerne og få tilsendt eksempler på kursusdesign opbygget i moduler og med priser. Ofte beder jeg deltagerne udfylde et kort spørgeskema før kurset, som tilpasses konkret.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close